Når det regner på præsten, drypper det på degnen.
22-årige Casper Tengstedt er godt på vej til at sikre millionregn over Rosenborg med sit store skifte til Benfica, men der vil også være penge på vej til Horsens.
AC Horsens solgte Tengstedt til Rosenborg i sommer og fik ifølge bold.dk's oplysninger omkring 7,5 millioner kroner, men Superliga-klubben sikrede sig også en videreslagsklausul.
Den vil sikre omkring 10 procent af Rosenborgs fortjeneste på et fremtidigt salg.
bold.dk erfarer, at Benfica betaler over 60 millioner kroner for Tengstedt, hvilket betyder, at Horsens kan se frem til at få godt og vel fem millioner kroner i videresalgsklausul.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har selvfølgelig sørget for, at AC Horsens får en del af kagen, hvis Casper skulle blive solgt, men jeg vil ikke forholde mig til konkrete tal, udtaler sportschef Niels Erik Søndergård til bold.dk.
Casper Tengstedt nåede at score 20 mål i 57 kampe for AC Horsens.
I Rosenborg skruede frontløberen bissen på og lavede i efteråret 15 kasser i 14 optrædener, hvilket nu er tæt på at sikre endnu et stort skridt op.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AC Horsens
Benfica
Rosenborg
3F Superliga


































