2023-01-16 11:46:15

AC Horsens udnytter næppe købsoption på Brolin

AC Horsens har fået en købsoption i lejeaftalen med Samuel Brolin, men Niels Erik Søndergård tvivler på, at den bliver indløst. Det siger han til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

ACH

1 - 1

HOB

22-årige Samuel Brolin er blevet præsenteret i AC Horsens.

Den svenske keeper skal frem til sommer vise sig frem i 3F Superligaen og øge konkurrencen på målmandsposten i Horsens, hvor Matej Delac er skadet.

I lejeaftalen er der en købsoption, der ifølge bold.dk's oplysninger er på omkring fem millioner kroner, og det bliver næppe aktuelt for Horsens.

Sportschef Niels Erik Søndergård vil ikke forholde sig købsoptionens størrelse, men bekræfter, at det ikke ligger i kortene, at den skal indløses.

- Nogle gange laver man bare den slags, for det er lidt standard, at det bliver skrevet ind, og så må vi se, men sandsynligheden, for at den nogensinde kommer til at træde i kraft, er minimal, siger Søndergård til bold.dk.

- Købsoptionen er ikke et afgørende element for os. Vi har fokuseret på at finde den profil, der passer ind i de næste fem-seks måneder.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AC Horsens udnytter næppe købsoption på Brolin
Foto: AC Horsens

- Det er nogle gange en naturlig del af en lejeaftale, at man spørger, hvad niveauet for en købsoption er. Nogle gange er den realistisk, og andre gange er den ikke realistisk, men så står den der bare. Det er mest bare en standardprocedure.

Stor tro på Delac
Matej Delac er i øjeblikket skadet, og lånet af Brolin er først og fremmest for at sikre konkurrence til Marcus Bobjerg i foråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har hele tiden meldt ud, at Matej Delac er vores keeper, når han kommer tilbage igen. Det er klart, at der er ingen garantier i den her verden, men vi håber alle, at Matej rammer sit topniveau igen, og så er det helt naturligt, at han træder ind i den rolle igen.

- Det vigtige for os har været, at vi har fundet en fuldgod målmand, som kan gå ind og tage konkurrencen op i vores målmandsmiljø, siger Niels Erik Søndergård.

Så Delac er førstekeeper, når han kommer tilbage?

- Det er udgangspunktet, men både Delac og Samuel har fået at vide, at når begge er klar, så er det ligesom på alle andre positioner, at den bedste på dagen spiller. Så er målmandspositionen lidt speciel, for man skifter jo ikke bare fra dag til dag, men ja, udgangspunktet er, at Matej kommer tilbage i målet.

- Det her kan være med til at fjerne et pres fra ham, så han ikke skal forcere noget. Han vil gerne spille hurtigst muligt, men nu ved han, at vi har to gode målmænd, selv om han ikke er klar, siger Niels Erik Søndergård til bold.dk.

Det er endnu ikke til at sige, hvornår 30-årige Matej Delac er tilbage.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

ACH

1 - 1

HOB

5 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce