Fulgte man med i fodbold omkring årtusindeskiftet, var det svært at komme udenom brasilianske Adriano Ribeiro, der var udråbt til den oplagte arvtager for Ronaldo som den komplette, brasilianske angriber.
En depression ovenpå farens død i 2004 kombineret med tvivlsomme professionelle og personlige valg medførte dog, at fodboldverdenen aldrig fik det fulde potentiale af Adriano at se.
Men i den italienske modeby har brasilianeren stadig en stor stjerne, og til tirsdagens Milano-derby mellem Inter og Milan er den tidligere stjerneangriber således at finde på lægterne, hvor han er æresgæst for de blå og sort-stribede.
I kampprogrammet op til opgøret udtaler L'Imperatore – eller Kejseren – følgende om sin tid i Milano, hvor han blev betragtet som en af verdens bedste angribere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det hele efterlod et indtryk på mit liv, og de bedste øjeblikke i mit liv er bundet sammen med tiden i Inter: kampene, målene, følelserne.
- Noget, jeg bærer med mig den dag i dag, er gåsehuden, som jeg føler, når jeg hører deres sang for mig. Inter-fansene får mig altid til at føle mig speciel.
40-årige Adriano nåede i alt at spille 177 kampe for Nerazzurri, hvor det blev til 74 mål og 27 assists.