International -Æresdivision-aspiranter vil have Van der Vaart
2018-04-25 10:50:25
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Æresdivision-aspiranter vil have Van der Vaart

Telstars cheftræner Mike Snoei har et klart mål om at lokke Rafael van der Vaart til klubben, som lige nu spiller i den næstbedste hollandske række.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den hollandske klub Telstar, som spiller i den næstbedste række, har en træner med et mål. Han vil have Rafael van der Vaart til at slutte sin karriere som spiller i Telstar.

Mike Snoei, som træneren hedder, har allerede vendt det med sin sportsdirektør, Piet Buter, og han tror på, at det kan lade sig gøre.

- Jeg ved, at Piet vil gøre alt, hvad han kan. Han kan sikkert ikke lide, at jeg allerede siger det, men jeg mener det. Rafael skal afslutte sin karriere her, siger Mike Snoei ifølge Voetbal International.

Cheftræneren fortæller, at Rafael van der Vaart er vokset op i nabolaget, og at sportsdirektøren allerede har talt med midtbanespillerens far Ramon.

Telstar er fortsat med i kapløbet om en plads i Æresdivisionen, og Snoei håber, at en oprykning kan tiltrække Van der Vaart.


Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0