2020-12-18 06:30:02

Ærgerlig Lindstrøm: Vi er trods alt et SL-hold

Brøndbys Jesper Lindstrøm er ærgerlig over, at Brøndby mislykkedes i pokalturneringen mod 1. divisionsholdet Fremad Amager, som er et hold, Brøndby skal kunne slå.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

FAM

2 - 1

BIF

26'
1 0
Emmanuel Toku
Mål
45'
1 1
Mikael Uhre
Mål
94'
2 1
Samson Iyede
Mål

Torsdag aften røg Brøndby IF ud af Sydbank Pokalen, da Superligaens nuværende andenplads tabte til Fremad Amager, der er midterhold i 1. division.

Den forskel på de to hold, burde være nok til, at Brøndby havde slået Fremad Amager, men pokalturneringen har sit eget liv, vurderer Brøndby-profilen Jesper Lindstrøm efter nederlaget i forlænget spilletid.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, vi er ude. Vi ville rigtig gerne spille med om præmier i pokalturneringen også. 

- Vi er et Superliga-hold, og vi skal kunne slå Fremad Amager, men alt kan jo ske i pokalen, og sidste år smed de også Midtjylland ud, siger han til bold.dk og fortsætter:

- Vi vidste, det var et godt hold, og vi kom bagud to gange, så det var svært for os at komme igennem, da de stillede sig ned. Men vi spillede en fin kamp egentlig, vi manglede noget koldblodighed i vores og deres felt, og havde vi haft det, havde vi taget den her kamp.

Artiklen fortsætter efter billedet

Sydbank Pokalen -Ærgerlig Lindstrøm: Vi er trods alt et SL-hold
Foto: Getty Images

- Det er sgu ærgerligt, men sådan er det nu en gang.

Fremad Amager bragte sig foran 1-0, inden Brøndby udlignede kort før pausen. I den forlængede spilletid øgede værterne til slutresultatet 2-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Pokalkampe er noget for sig selv

Brøndby besøgte Sundby Idrætspark, hvor Fremad Amager også slog FC Midtjylland ud sidste sæson, men Lindstrøm bemærkede ikke noget på Amager, som kunne tale ind i historien om, at Sundby Idrætspark er et svært sted at spille.

- Det ved jeg ikke, om jeg synes. Pokalkampe er generelt bare meget op og ned. Sidste år havde vi en mod Skive, som vi var ved at smide væk, hvor vi så kom tilbage i forlænget. 

- De her pokalkampe er noget for sig selv, synes jeg, men altså, vi skal kunne slå Fremad Amager. Vi er trods alt et Superliga-hold, og det er dumt, at vi tabte den kamp.

Brøndby havde særligt mange chancer for at score flere mål i første halvleg, men skarpheden udeblev, og efter pausen blev det sværere for Brøndby at komme frem til chancer.

Det skyldtes, ifølge Lindstrøm, at rytmen på Brøndby-holdet blev brudt af flere omrokeringer grundet skader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skiftede en masse ud, og det gjorde, at strukturen blev anderledes, og en skade i angrebet betød, at Slimane kom op foran og Jung spillede på midten, så der ændrede sig ikke meget i forhold til første halvleg.

- Men det er også hårdt at spille 120 minutter, så intensiteten daler selvfølgelig lidt, men med det sagt, skabte vi nok til at vinde, vi fik bare ikke udnyttet vores chancer.

Brøndbys næste opgave er på søndag mod AC Horsens.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 4. runde

FT

FAM

2 - 1

BIF

26'
1 0
Emmanuel Toku
Mål
45'
1 1
Mikael Uhre
Mål
94'
2 1
Samson Iyede
Mål

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0