3F Superliga -Ærgerlig OB-frontløber: 0-3 ikke retvisende
2018-12-08 00:04:13
Foto: Getty Images

Ærgerlig OB-frontløber: 0-3 ikke retvisende

Nicklas Helenius erkender, at FC Midtjylland var bedre end OB, men han mener ikke, resultatet giver et retvisende billede af kampen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

FCM

3 - 0

OB

23'
10
Alexander Scholz
Mål
38'
20
Jakob Poulsen
Mål på straffe
54'
20
Nicklas Helenius
Brændt straffe
89'
30
Joel Andersson
Mål
90'
30
Rasmus Nicolaisen
To gule kort

OB løb ind i et nederlag, da FC Midtjylland hjemme vandt 3-0 over fynboerne i Superligaen fredag.

Nederlaget kom efter fire ligasejre i træk, men klubbens angriber Nicklas Helenius valgte bagefter at holde fast i den positive attitude.

- Midtjylland var bedre end os, men vi følte ikke, at 0-3 var et retvisende resultat, da vi på ingen måde blev spillet ud af banen, siger Nicklas Helenius.

I begyndelsen af anden halvleg fik Helenius en gylden mulighed for at bringe OB tilbage i opgøret, da han skulle sparke et straffespark.

Angriberen misbrugte dog muligheden, og han medgiver, at en scoring måske kunne haft indflydelse på opgøret.

- Selvfølgelig var det afgørende, når man brændte et straffespark, men jeg syntes, at vi viste et godt udtryk i det første kvarter af anden halvleg.

- Vi var ovenpå, og FCM-spillerne forsøgte at få hinanden i gang. Om en scoring på daværende tidspunkt havde kickstartet os imod et eller flere point, kan jeg ikke vide, siger Nicklas Helenius.

OB havde ikke tabt i ni ligakampe før fredagens nederlag, og den tabte kamp må ikke ødelægge moralen hos OB, mener angriberen.

- Det har været en opadgående kurve. I begyndelsen af sæsonen var det nogle personlige fejl, der kostede, men det har vi fået løst som hold.

- Sejrene har givet selvtillid, og vi ved, hvad vi skal på banen og til træning. Vi har stået sammen, og vi må ikke miste modet efter nederlaget mod FCM.

- FCM har Danmarks bedste hjemmebane, og jeg følte, at det var en mere lige kamp, end resultatet viste, slutter angriberen.

/Ritzau/

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

FCM

3 - 0

OB

23'
10
Alexander Scholz
Mål
38'
20
Jakob Poulsen
Mål på straffe
54'
20
Nicklas Helenius
Brændt straffe
89'
30
Joel Andersson
Mål
90'
30
Rasmus Nicolaisen
To gule kort
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce