Serie A -Ærgerlig Totti: Forsøgte at hente Inter-indkøb
2020-05-01 10:20:02
Foto: Getty Images

Ærgerlig Totti: Forsøgte at hente Inter-indkøb

Francesco Totti afslører, at han forsøgte at hente den nuværende Inter-spiller Nicolo Barella i Cagliari hurtigst muligt, da han var teknisk direktør i Roma.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sommer lykkedes det Serie A-klubben Inter at hente den 23-årige lovende midtbanespiller Nicolo Barella.

Men stod det til Roma-legenden Francesco Totti, så var Barella havnet i den italienske hovedstad, da Totti var direktør i Roma fra 2017 til 2019.

- Han var en af mine favoritter. Jeg forsøgte at hente ham til Roma hurtigst muligt, men desværre var jeg ikke i stand til at få det gjort, siger han i et Instagram Live-interview ifølge Football Italia.

Totti forlod stillingen som teknisk direktør i sommeren 2019, og han har siden været talentspejder på freelance-basis. 

Den spiller, som han har størst tiltro til lige nu løber rundt hos Serie A-oprykkerne Brescia.

- Jeg ville gøre alt for at få Tonali. I mine øjne, bliver han en af de bedste midtbanespillere i verden. Han har alt det, som en stor spiller skal have - han er teknisk begavet, har en god mentalitet og han er skarp i alle situationer.

19-årige Tonali debuterede for Italiens landshold i 2019, og han har indtil nu opnået tre landskampe.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce