2021-08-19 19:19:01

Afghansk U-landsholdsspiller død: Faldt fra fly

Den afghanske ungdomslandsholdsspiller Zaki Anwari har mistet livet, da han tidligere på ugen angiveligt faldt fra et amerikansk militærfly.

Artiklen fortsætter efter annoncen

19-årige Zaki Anwari forsøgte ifølge det afghanske nyhedsbureau Ariana News at klamre sig fast til et militærfly, der var ved at lette fra lufthavnen i Kabul.

Ungdomslandsholdsspilleren faldt dog af flyet og afgik ved døden. Det meddeler den internationale spillerforening, FIFPRO.

- Vores dybeste kondolence går til familie, venner og holdkammerater til den unge, afghanske landsholdsspiller Zaki Anwari, der angiveligt døde efter et fald fra et amerikansk fly i Kabul Lufthavn i mandags, skriver FIFPRO på Twitter torsdag.

Artiklen fortsætter efter billedet

Afghanistan -Afghansk U-landsholdsspiller død: Faldt fra fly
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Lufthavnen har været centrum for nogle særdeles kaotiske scener, siden Taliban indtog Kabul i søndags og sendte massevis af mennesker på flugt fra den afghanske hovedstad.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0