Danmark -Afklaret Nanji bliver hos 8’erne
Foto: Akademisk Boldklub
2015-12-26 21:09:01
Foto: Akademisk Boldklub

Afklaret Nanji bliver hos 8’erne

En klub fra oprykningsspillet i 2. division var ude efter Saleem Nanji, men højrebacken har besluttet at blive i barndomsklubben B 1908.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

21-årige Saleem Nanji har bidt sig fast i startopstillingen hos B 1908, og det er der blevet lagt mærke til højere oppe i hierarkiet i 2. division. En af klubberne fra oprykningsspillet har været ude med snøren – men forsvarsspilleren har besluttet sig for at blive hos 8’erne i foråret.

- Det har ikke været let at takke nej til en klub, der ses som en stærk kandidat til at rykke op. Men jeg føler ikke, at jeg er klar til at skifte endnu, siger Nanji til bold.dk og forklarer:

- Jeg har haft nogle småskader i B 1908, og det vil jeg gerne være fri for, så jeg kan præstere over en længere periode og udvikle mig mere. Jeg føler ikke, det er det rette tidspunkt til at skifte.

- Men jeg er stolt over, at en anden klub har kigget min vej, at jeg har været inde i en opadgående udvikling. Der er kommet anerkendelse for mine præstationer, og det kan jeg bruge videre. Nu vil jeg gøre alt for, at min barndomsklub bliver i 2. division, siger Nanji.

B 1908 starter sidst i nedrykningsspillet i foråret med fem point.

kristian@bold.dk

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce