

- Det var rigtig, rigtig dårligt. Desværre. På alle parametre.
Jacob Neestrup var svært utilfreds med FCK's første halvleg mod OB lørdag aften i Parken.
Cheftræneren var faktisk ikke meget for at tale om de første 45 minutter, men han forsøgte alligevel at forklare, hvorfor det slet ikke hang sammen.
Og her roste han en gruppe veloplagte fynboere.
- Når man er det næstbedste hold i Parken i 45 minutter, har jeg det altid lidt dårligt over at sige, hvor dårlig man var, fordi man på den måde tager noget fra modstanderen. Det vil jeg ikke.
- Jeg vil gerne rose et OB-hold, der kommer meget afklaret til Parken. De rammer os de steder, hvor det gør mest ondt i vores organisation - i mellemrum og i bagrum. De lægger et tryk, som vi først rigtig får bearbejdet efter den første halve time, lød det fra Jacob Neestrup, der så en anden indsats fra sit mandskab i anden halvleg.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er tilfreds med det tryk, vi trods alt får lagt i anden halvleg, men vi kan ikke klage over, at vi får et point i dag på baggrund af de første 45 minutter.
Spørgsmålet er så, hvad cheftræneren ændrede i pausen?
- Hvad ændrer jeg? I bund og grund ændrede vi ikke så meget. Vi skulle bare i gang.
- Jeg kan finde mange situationer i vores pres, hvor vi er i de situationer, vi gerne vil være i, men hvor de dribler sig fri, fordi vi ikke presser på. Så kan du snakke taktik fra nu af til juleaften. For hvis vi ikke gør de ting ordentligt, så er det lige meget. Og det var på for lavt et niveau i 4/5-dele af første halvleg.
FCK spiller en meget vigtig kamp på onsdag om at komme i Champions League-ligaspillet, når FC Basel gæster Parken i returopgøret.
Første kamp endte 1-1.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
FC København
OB
3F Superliga




































