Danmark -Aflyst Dana Cup koster Enevoldsen jobbet
2020-05-03 09:01:30
Foto: Getty Images

Aflyst Dana Cup koster Enevoldsen jobbet

Peter Enevoldsen er som en af 11 medarbejdere fyret i Fortuna Hjørring på grund af krisen, og selv om han håber at kunne fortsætte, er han åben for alt i et nyt job - så længe det er i fodboldverdenen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Peter Enevoldsen var i sidste sæson kort aktuel i 3F Superligaen, da han fra sin assistentrolle for kvindeholdet Fortuna Hjørring kom til Vendsyssel FF, som han skulle hjælpe med at overleve i Superligaen i to afgørende playoff-kampe.

Det lykkedes som bekendt ikke, og siden gik turen tilbage til Fortuna Hjørring, hvor han som planlagt overgik til rollen som sportschef.

Den rolle sidder han dog ikke i meget længere, da Fortuna Hjørring for nyligt var nødsaget til at fyre 11 medarbejdere som følge af coronaepidemien, der har medført en aflysning af Dana Cup, som er den primære indtægt i klubben.

Enevoldsen ærgrer sig til avisen over, at han skal stoppe ved udgangen af juli, men forstår beslutningen og håber på, at der kunne være et job i klubben efter coronakrisen.

Skulle det ikke være tilfældet, så ved Enevoldsen godt, i hvilken branche fremtiden ligger, siger han til avisen:

- Jeg havde håbet, jeg kunne arbejde videre i Fortuna frem til min pension. Og jeg ved godt, at hele fodboldbranchen er hårdt ramt af coronakrisen, så jobsene hænger ikke på træerne. Derfor er jeg også åben overfor alt, siger Peter Enevoldsen til Nordjyske.

Peter Enevoldsen har tidligere været assistent i Viborg, SønderjyskE og Randers, mens han stod i spidsen for Thisted FC.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce