2021-12-08 10:35:00

Afsløring: Lokale skyder millioner i Sundby

LigaBold.dk kan fortælle, at fem lokale interessenter årligt kommer til at skyde tre-fire millioner ind i Sundby Boldklub, og formand Bo Hammer glæder sig meget over den økonomiske indsprøjtning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der sker ting og sager i Sundby Boldklub.

LigaBold.dk kan nemlig afsløre, at fem interessenter vælger at skyde tre til fire millioner kroner i Sundby Boldklub årligt, og det gælder over de næste fire år.

Sundby Boldklub-formand Bo Hammer siger til LigaBold.dk, at de tre til fire millioner årligt kommer til at bidrage til den professionelle og kommercielle afdeling angående klubbens førstehold på kvinde- og herresiden, mens budgettet til klubbens amatørafdeling fortsat kommer til at være på fem millioner.

Formanden fortæller, at de fem lokale interessenter eller investorer gerne vil gøre en forskel for den lokale klub.

- Vi har haft en dialog i lang tid. Vi kalder dem interessenter og ikke investorer, og de forstår heldigvis, at det er meget sjældent, at man kan putte penge i en fodboldklub og så forvente et afkast. Man kan bare spørge dem, som der har solgt Fremad Amager ad et par omgange. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Sundby BK -Afsløring: Lokale skyder millioner i Sundby
Foto: Sundby Boldklub

- Det er folk, der går ind i det, med en interesse om at få klubben til at vokse. De kommer fra Amager og vil gerne give tilbage til, hvor de kommer fra, siger Bo Hammer til LigaBold.dk.

Hvilken relation har de fem interessenter til Sundby Boldklub?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alle fem har spillet fodbold på Amager og har børn i nærmiljøet. De vil være anonyme, fordi de ikke har lyst til at vise, at de har penge til den slags. Vi har forventningsafstemt, så de gør det for at gøre en masse amagerkanere glade. De vil gerne på den korte bane give, hvad man kalder sponsorater i andre klubber.

For formanden er det altafgørende, at der er tale om lokale, der skyder penge i Sundby Boldklub.

- For os har det betydet rigtig meget. Vi plejer at sige, at vi ikke sælger ud af DNA'et, og de forstår, at vores kvinder altid har ligget højere end vores herrer, og det er jo dem, der er det kommercielle interessante, som tingene er lige nu.

Ikke en risiko for klubbens økonomi

Hammer oplyser, at Sundby Boldklub skal have en ekstraordinær generalforsamling torsdag 16. december, hvor der skal besluttes, om vedtægterne skal ændres, da man ønsker at danne et selskab, så Sundby Boldklub som forening ikke bliver påvirket, hvis investeringen ikke giver udbytte.

- De fem millioner (i amatørafdelingen, red.) kommer ikke til at blive påvirket af den her satsning. Så det Sundby var i dag, vil det også være i morgen, og nu får vi samtidig mulighed for at lave satsningen for vores to førstehold, siger Bo Hammer og tilføjer, at ungdomsarbejdet er fredet, da det kører på et selvstændigt budget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi tager de her step uden at gøre det med en risiko for resten af klubbens økonomi. Vi gør det både for investorernes skyld. Det er klart, at hvis kvindefodbold lige pludselig giver en masse kommercielle indtægter, så ryger det ind i selskabet, og så får vi også noget tilbage i Sundby.

- Hvis det ikke gør det, og det går den anden vej, så har vi fredet vores forening. Selskaberne bliver lavet for både for at have store muligheder, hvis det er, men også frede Sundby som forening, så vi ikke lige pludselig laver et hul i kassen, som medlemmerne bagefter skal kigge på, siger Bo Hammer til LigaBold.dk, der tilføjer, at man gerne vil trække økonomien fra det kommercielle og førsteholdene over i selskabet.

Med den økonomiske indsprøjtning betyder det også, at Sundby Boldklub kommer til at have ambitioner for de to førstehold.

Den kan du læse mere om i anden del af interviewet med formand Bo Hammer, der kommer senere onsdag.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk

5 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce