International -Afventende Tranberg er åben for mere Örebro
2018-10-18 09:11:01
Foto: Getty Images

Afventende Tranberg er åben for mere Örebro

Forsvarsspilleren Viktor Tranberg er glad for sit lejeophold i Örebro, men han vil vente til efter den svenske sæson med at få en afklaring på fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

21-årige Viktor Tranberg vil ikke bruge kræfter på at tænke over fremtiden endnu.

Forsvarsspilleren har haft fin succes, siden han i august skiftede fra FC Nordsjælland til svenske Örebro på en lejeaftale frem til december, men han ved ikke, hvad der skal ske derefter.

- Lige nu er der ikke noget aftalt, så jeg kan kun forholde mig til, at min lejeaftale udløber, og at jeg skal tilbage til Nordsjælland, siger Viktor Tranberg til bold.dk.

- Jeg ved, at Örebro har en købsklausul i kontrakten, som de kan vælge at bruge, og som det lyder fra dem, så er de meget tilfredse med mig indtil videre.

- Men jeg tror først, vi tager den, når sæsonen er er slut om fem kampe. Så har vi tid til at snakke om, hvad der skal ske med mig i fremtiden, siger Tranberg.

Forsvarsspilleren har spillet fuld tid i alle ni Allsvenskan-kampe siden ankomsten, og han kunne godt fristes til at blive i klubben.

- Det kunne jeg godt, hvis det hele falder på plads, og det virker rigtigt for mig. Fodbolden i Sverige er fin, og der er nogle gode oplevelser, når man spiller mod hold som AIK og Hammarby, hvor der er mange fans og store kulisser.

- Selvfølgelig afhænger af det af en masse ting, men jeg er glad lige nu og spiller en masse. Det er det vigtigste for mig, så jeg kan udvikle mig, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tranberg forklarer, at han ikke har været i kontakt med FCN siden skiftet - det kommer, når den svenske sæson slutter om fem kampe.

- Lige nu har jeg snakket med mig agent om, at jeg bare skal koncentrere mig om de sidste fem kampe og prøve at glemme alt andet rundt om. Så kan vi tage den, når der er ferie, siger han.

Viktor Tranberg har spillet 34 kampe for FC Nordsjællands førstehold, og han har også en lille håndfuld ungdomslandskampe for Danmark på cv'et - blandt andet en EM-kvalifikationskamp for U21-landsholdet i 2017.

anton@bold.dk


Foto: Getty Images

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0