International -Agent: Izunna på vej tilbage til Superligaen
2016-01-06 07:36:01
Foto: Amkar Perm

Agent: Izunna på vej tilbage til Superligaen

Izunna Uzochukwu, der for et halvt år siden forlod FC Midtjylland, er ifølge hans agent på vej tilbage til Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter at have været i FC Midtjylland i hele sin seniorkarriere, skiftede Izunna Uzochukwu efter sidste sæsons mesterskab Ulvene ud med den russiske midterklub Amkar Perm.

Her er det siden blevet til blot seks starter og tre indhop i den russiske liga, og nu meldes den stærke midtbanespiller så på vej væk. Danmark kan meget vel være næste destination.

- Uzochukwu er tæt på et skifte væk fra Amkar, men der er stadig detaljer der skal falde på plads. Han snakker med flere hold, men i øjeblikket er et skifte tilbage til Danmark mest sandsynligt, siger midtbanespillerens agent og bror, Victor Izunna, til Complete Sports Nigeria.

Ifølge det nigerianske medie topper Izunna ønskelisten i OB, men han menes også at være interessant for flere spanske klubber.

Annonce
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce