3F Superliga -AGF-anfører tilbage til topbrag mod FCM
2019-12-15 17:08:46
Foto: Getty Images

AGF-anfører tilbage til topbrag mod FCM

AGF-anfører Niklas Backman er tilbage i startopstillingen efter endt karantæne. FC Midtjylland skifter to spillere i forhold til sidste uges kamp mod Brøndby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland tager søndag imod AGF i Herning, og her venter der publikum en vaskeægte topkamp. 

AGF skal forsøge at cementere sin position i 3F Superligaens top tre, imens FC Midtjylland med en sejr kan slå deres førerposition i divisionen fast med syvtommersøm.

AGF-anfører Niklas Backman er tilbage i startopstillingen efter endt karantæne, og han erstatter Sebastian Hausner. 

Jon Thorsteinsson er også tilbage efter endt karantæne, og han erstatter Jakob Ankersen i AGF-offensiven, ligesom Zachary Duncan erstatter Nicolai Poulsen på midtbanen.

FC Midtjylland skifter to i forhold til sidste uges kamp mod Brøndby. Paulinho og Jens-Lys Cajuste glider ind i startopstillingen og erstatter Joel Andersson og karantæneramte Frank Onyeka.

Kampen mellem de to mandskaber fløjtes i gang klokken 18.00.

FC Midtjyllands startopstilling:

Jesper Hansen – Paulinho, Erik Sviatchenko, Alexander Scholz, Nikolas Dyhr – Evander, Jens-Lys Cajuste – Awer Mabil, Emiliano Marcondes, Mikael Anderson – Sory Kaba.

AGF's startopstilling:
William Eskelinen – Alexander Munksgaard, Niklas Backman, Frederik Tingager, Casper Højer – Mustafa Amini, Zachary Duncan, Bror Blume – Mustapha Bundu, Patrick Mortensen, Jon Thorsteinsson.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce