Det har været forventningen, at AGF's nye stadion skulle stå klar i midten af 2026, og det er fortsat tilfældet.
Det understreger AGF's administrerende direktør, Jacob Nielsen, efter at det torsdag kom frem i en pressemeddelelse fra Kongelunden, at det nye stadion muligvis bliver forsinket.
- Det er selvfølgelig meget ærgerligt, hvis der bliver en forsinkelse, men jeg vil understrege, at det er ”hvis”.
- Vi forventer, at man kan indhente den nødvendige tid i processen, så vi kan åbne til sæsonpremieren i sommeren 2026.
- Skulle forsinkelsen blive en realitet, har vi trods alt en løsning i Vejlby, lyder det fra Jacob Nielsen i et skriftligt svar til Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Før stadionbyggeriet kan påbegyndes, skal man sikre fundamentet for stadionhallerne og det nye stadion på grund af blød jord.
Det tager længere tid end forventet, og derfor kan stadionbyggeriet i værste fald blive forsinket med fem måneder, skrev Kongelunden i en pressemeddelelse.
AGF spiller hjemmekampe på Ceres Park i hele 2024, inden holdet flytter midlertidigt til Vejlby.

Foto: AGF

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
3F Superliga


































