28-årige Lasse Vigen er færdig i Zulte Waregem.
Torsdag meddelte den belgiske klub, at man ophæver samarbejdet med den danske midtbanespiller, som nu altså er fri til at finde sig en ny klub.
I sommer skrev Ekstra Bladet, at AGF havde forsøgt at hente Vigen, som dog skulle have afvist tilnærmelserne fra aarhusianerne.
Nu hvor Vigen er fri på markedet, er det derfor oplagt at tænke, om AGF er interesseret igen, så det spurgte bold.dk klubbens sportschef Stig Inge Bjørnebye om i forbindelse med fredagens træning.
- Jeg kender ham. Jeg prøvede at hente ham til Rosenborg for mange år siden, fortæller Bjørnebye.
Artiklen fortsætter efter billedet

Vil han være interessant for AGF nu?
- Det vil være uprofessionelt af mig at kommentere på rygter. Jeg kender ikke hans situation, siger Bjørnebye kortfattet.
Lasse Vigen tog til Zulte Waregem i kølvandet på mesterskabet i Brøndby i 2021. I den blågule trøje nåede han 129 kampe, 15 mål og 14 oplæg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
3F Superliga
































