AGF vandt søndag eftermiddag 2-0 ude over Hvidovre i oprykkernes første hjemmekamp i 3F Superligaen.
Hvidovre kom blæsende ud til kampen og gjorde det svært for AGF i indledningen, indtil gæsterne kom på 1-0.
AGF-træner Uwe Rösler var efter opgøret godt tilfreds med sejren, selvom det ikke var kønt.
- Det var en forventet svær kamp for os. Det var vores femte kamp på to uger. Vi spillede mandag, torsdag og så i dag (søndag, red.), siger Uwe Rösler til bold.dk og roser Hvidovre:
- De gjorde det rigtig godt og var velforberedte. De gjorde det svært for os og stressede os i starten af kampen.
- Vi kom ikke ind i et flow, og alt gik lidt langsomt – vores pres, pasningsspil og vores bevægelser, men det var forventet. Målet kom på det rigtige tidspunkt, og derefter leverede vi et meget professionelt stykke arbejde, hvor vi ikke tillod dem mange chancer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var ikke kønt, men vi vandt 2-0, fik et clean sheet, og jeg er meget tilfreds med sejren.
AGF-træneren var ikke bleg for at rose sin kollega Per Frandsen.
- Per Frandsen gør et rigtig godt stykke arbejde. De spiller god fodbold og var meget taktisk velforberedte.
- Jeg har stor respekt for den her klub, og de har fået rigtig meget ud af det i forhold til de økonomiske vilkår, de har. De vil gøre det svært for mange hold, siger Uwe Rösler.
Patrick Mortensen og Magnus Knudsen scorede målene for AGF.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
Hvidovre IF
3F Superliga

































