Mikael Anderson er på vej væk fra AGF.
Onsdag meddeler aarhusianerne på sin hjemmeside, at man er blevet enig med en udenlandsk klub om en transfer af den islandske offensivprofil.
Anderson har derfor fået tilladelse til at rejse væk for at forhandle de personlige betingelser på plads med den pågældende klub, lyder det.
AGF oplyser, at man har i sinde at melde mere detaljeret ud, når handlen er endeligt på plads.
Tidligere onsdag skrev Expressen, at Djurgården havde taget kontakt til Superliga-klubben med henblik på at købe den 26-årige landsholdsspiller fri.
Artiklen fortsætter efter billedet

AGF-profilen kan efter sigende købes fri for to millioner euro, cirka 15 millioner kroner. Sådan lød det fredag fra Mediano.
Mikael Anderson kom til AGF fra FC Midtjylland i sommeren 2021. Siden har han optrådt 121 gange for 'De Hviie' med 18 mål og 18 assists til følge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga

































