AGF og FC Nordsjælland har været igennem nogle intense timer.
På Deadline Day har de to Superliga-klubber forhandlet frem og tilbage om en aftale vedrørende Jonas Jensen-Abbew, og som bold.dk forstår det, er en aftale nu tæt på at blive en realitet.
Det er bare de sidste detaljer, AGF og FC Nordsjælland forhandler om i de her timer.
bold.dk har tidligere kunnet fortælle, at AGF har haft budt på den 21-årige midtstopper, men at FC Nordsjælland ville have flere penge for Jensen-Abbew, da Farum-klubben ser et stort potentiale i ham.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det har medført, at forhandlingerne har stået på gennem dagen, da FCN-ledelsen er gået efter et stort salg med en række klausuler vedrørende videresalg, men nu ser det ud til, at der er ved at være enighed blandt parterne.
Jonas Jensen-Abbew står i denne sæson noteret for i alt 14 kampe for FC Nordsjælland.
Parterne har kontrakt med hinanden frem til sommeren 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
FC Nordsjælland
3F Superliga
































