3F Superliga -AGF forlænger med Jens Stage
2018-05-19 10:04:59
Foto: Getty Images

AGF forlænger med Jens Stage

AGF's 21-årige Jens Stage har sat sin signatur på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jens Stage har i en stor del af sæsonen været fast mand i AGF's højreside, og han har gjort det så godt, at han nu bliver belønnet med en ny kontrakt.

Den 21-årige Aarhus-dreng, som kom til AGF fra Brabrand i 2016, har således underskrevet en aftale, er løber til 2023.

- Stage er et eksempel på en spiller, der har taget en lidt mere snørklet vej til Superligaen end normalt, siger sportschef Peter 'PC' Christiansen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Han er en spiller, der aldrig har fået noget forærende, og som har arbejdet vanvittigt hårdt for at nå til, hvor han er i dag. Han er top-dedikeret og jagter konstant de procenter, der kan udvikle ham yderligere. 

- Så jeg er super-glad for, at vi nu har fremtiden på plads for en rigtig Aarhus-dreng, der har de dyder, de værdier, og de følelser for denne klub, som Jens har, siger sportschefen.

Jens Stage har spillet 24 Superliga-kampe for AGF i denne sæson.

Annonce
Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce