3F Superliga -AGF henter Lars Friis hjem som assistent
2019-07-24 15:09:07
Foto: Getty Images/Lars Ronbog

AGF henter Lars Friis hjem som assistent

AGF har ansat Lars Friis som assistent- og transitionstræner, meddeler klubben onsdag eftermiddag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter halvandet år som cheftræner for Brentfords U23-hold vender Lars Friis hjem til AGF, hvor han er ny assistent- og transitionstræner.

Han skal således assistere David Nielsen og Ruben Selles på førsteholdet, samtidig med at han skal være bindeled til talentafdelingen, oplyser AGF.

- Lars Friis var en særdeles vellidt træner i sin første periode her i klubben - en person, som med sin enorme professionalisme og store passion for spillet og trænergerningen efterlod et stort aftryk.

- Siden Lars måtte stoppe i AGF, har vi holdt tæt kontakt til hinanden, og jeg er rigtigt glad for, at vi nu kan bringe en skarp Lars Friis tilbage til AGF med nye impulser fra det engelske.

- Han kommer til en rolle hos os som han - med sin erfaring og indsigt - egner sig perfekt til, siger sportschef i AGF, Peter Christiansen til klubbens hjemmeside.

Lars Friis var assistenttræner i AGF i 2016 og 2017, da Glen Riddersholm var cheftræner i klubben.

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce