AGF fik ikke for alvor forløst Tobias Anker, så denne vinter drager den fysisk stærke forsvarsspiller videre.
Turen går til svenske Sirius, hvor Anker har skrevet kontrakt til sommeren 2029.
Men selvom Tobias Anker ikke fik den store succes i Aarhus, slipper AGF i den grad ud af casen med skindet på næsen.
Ifølge Bolds oplysninger betaler Sirius i omegnen af 350.000 euro, hvilket svarer til cirka 2,5 millioner kroner.
Og dermed henter AGF investeringen hjem.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er nemlig samme beløb, som klubben sendte til Vendsyssel i sommeren 2023, da Tobias Anker blev hentet til.
Derudover indeholder aftalen mulighed for yderligere indtægter til AGF i form af en videresalgsklausul.
Tobias Anker nåede 17 kampe for AGF med to scoringer til følge, og der var ikke udsigt til fast spilletid.
- Vi har stor konkurrence på pladserne i vores centrale forsvar - også nu hvor Tobias Mølgaard er klar igen efter en længere skadesperiode. Og her er Tobias Anker kommet lidt bag i køen og har haft lidt langt til spilletid, sagde sportschef Stig Inge Bjørnebye i forbindelse med salget.
- Så da han helt naturligt er en ambitiøs og ærgerrig spiller med et ønske om mere spilletid, er det en god aftale for ham nu at få muligheden i den bedste svenske række.
- Anker kommer til en fin klub, og vi sender ham afsted med en stor tak for hans altid professionelle og engagerede indsats for AGF og ønsker ham held og lykke i Sverige, siger Bjørnebye.

Foto: Sirius
Håbede på mere
Tobias Ankers skifte blev en realitet i torsdags, og Bold fik samme dag en kommentar fra hovedpersonen:
- Min tid i AGF har været virkelig lærerig. Jeg kom fra 1. division til en af de største klubber i Danmark, og det har været både fedt og udfordrende.
- Jeg havde forestillet og ønsket mig mere spilletid, men i en klub som AGF med så mange gode spillere og stor konkurrence, er det svært og sjældent, man får muligheden.
- Jeg har dog suget til mig og lært en masse, og jeg føler også, at jeg har udviklet mig som spiller, lød det fra Tobias Anker.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


AGF
Sirius
3F Superliga




































