Kun med Bold+
AGF har med afstand den ældste startopstilling i Superligaen.
Tal fra SuperStats viser, at Jakob Poulsens mandskab efter 22 spillerunder har en gennemsnitsalder på 29 år og tre dage. FC København har det næstældste gennemsnit med 26 år 351 dage.
Aarhusianernes mandskab har bestået af den samme stamme de seneste sæsoner, men der er udsigt til, at gennemsnitsalderen bliver sænket.
Det skyldes blandt andre Frederik Emmery og Tomas Oli Kristjansson.
De to teenagere står midt i overgangen fra ungdom til det permanente liv som seniorspiller. Selv om processen ikke sker natten over, er AGF-træner Jakob Poulsen ikke i tvivl om, at han har to store talenter på hænderne.
- Det er en del af vores strategi, at vi gerne vil udvikle spillere til førsteholdet. Det er vi i gang med, men det er fortsat en lang proces. Selvfølgelig er jeg glad for, at det sker, og det er klubben også, lyder det fra AGF-træneren.


AGF
3F Superliga