2026-05-08 08:00:00

AGF på guldjagt: Lokalt ejerskab som løftestang

Stort interview: - AGF har det bedste ejerskab, vi kan få. Jeg tror, det er afgørende for vores udvikling, at vi har haft et lokalt ejerskab, der også har været forudsætningen for, at vi kan gennemføre den strategi, vi har lagt, siger Lars Fournais, der er formand i AGF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Skrækeksemplerne er mange, når man kigger rundt i fodbold-landskabet.

Udenlandske ejerskaber har ikke udpræget været lykken i dansk fodbold.

Det er ikke gået særlig godt i hverken AaB, Esbjerg, SønderjyskE, Brøndby, Vendsyssel eller Fremad Amager.

Der er selvfølgelig undtagelsen - FC Nordsjælland.

Og så er der også gode eksempler på klubber, der har bevaret den danske forbindelse, hvor ejerskabet i FC København, FC Midtjylland og AGF er solide med stærke forretningsfolk i ryggen.

I AGF skiller ejerkredsen sig alligevel en smule ud. For her er ejerskabet lokalt forankret og har været det i rigtig mange år.

De største aktionærer har stået bag AGF både i svære tider med nedrykningen i 2014 som et lavpunkt og i gode stunder, som klubben oplever lige nu, hvor mesterskabet kan sikres for første gang i 40 år. Det sker søndag, hvis FC Midtjylland sætter point til mod FCN, samtidig med at AGF vinder i Brøndby.

Her går vi tæt på, hvad det lokale ejerskab betyder i AGF, og hvordan AGF med det nuværende ejerskab står rustet til fremtiden, hvor udviklingen er klar: Der skal investeres endnu mere i fodboldforretningen, hvis man vil være med i toppen af dansk fodbold.

247884
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

Bestyrelsesformand Lars Fournais forklarer, hvordan han ser på det lokale ejerskab i AGF. Og ikke mindst, hvordan han ser klubben står rustet i et voldsomt konkurrencepræget marked.