2025-09-24 16:52:57

AGF sneg sig akkurat videre i pokalen

Hillerød tabte 1-2, da de onsdag tog imod Superliga-mandskabet AGF i Oddset Pokalen. Kampens afgørende mål kom i tillægstiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Hillerød
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

HIL

1 - 2

AGF

6'
01
Gift Links
Mål
53'
11
Saman Jalaei
Mål
90'
12
Frederik Tingager
Mål

Onsdag var der tidligt kickoff i Oddset Pokalen, da Hillerød tog imod AGF på Secma Ground i slotsbyen.

Normalvis spiller 1. divisionsmandskabet i Helsingør, når de gør sig i den næstbedste række, men i denne anledning havde de fået lov til at spille på deres helt eget græs.

Det var med yderst flot fremmøde på den solbeskinnede græsplæne, men de fik ikke en sjov start på kampen, hjemmefansene.

Kun fire minutter gik der, inden den var gal.

Efter en dødbold røg bolden ud til Gift Links, der på flot vis sendte bolden i nettet fra lang afstand. Dog stod Hillerød-keeperen Andreas Dithmer også akavet placeret, og bolden fløj lige over hovedet på den tidligere FC København-målmand. En scoring, du kan se i toppen af artiklen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -AGF sneg sig akkurat videre i pokalen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I minutterne efter kom Hillerød mere ind i kampen, og Hakim Sulemana fik sågar lavet en fin afslutning efter en dribletur knap 12 minutter inde i opgøret.

Gift Links var heller ikke færdig med at lege med. Kort efter sendte han et lovende forsøg af sted fra distancen, og det ramte akkurat stolpen, hvorefter bolden røg ind i favnen på Dithmer.

Homofobiske tilråb
Inden pausen blev kampen kort afbrudt. I forbindelse med et par skader hos Hillerød lød det fra stadionspeakeren, at der havde været homofobiske tilråb fra lægterne. En situation, som betød, at de to cheftrænere også fik sig en snak med dommeren.

Hillerød blev enkelte gange atter farlige, men det forblev 1-0 til gæsterne efter 45 minutter.

I anden halvleg var AGF stærke fra begyndelsen, men pludselig kom overraskelsen.

Saman Jalaei, som har en fortid i både Brøndby og FC København, bankede frem i banen med høj fart, og med lidt hjælp fra et par medspilleren kom han frem til en gunstig position tæt på feltet, hvorfra han fyrede bolden i kassen til 1-1, og selvsagt kom der pludselig gang i Secma Ground.

Efterfølgende kom Patrick Mortensen og Tobias Bech på banen, og straks blev AGF farlige ved flere lejligheder.

Eksempelvis da Gift Links bankede frem i venstre side af banen, hvorfra han sendte bolden ind mod midten, hvor Patrick Mortensen kun manglede et par centimeter for at kunne gøre det til 2-1.

Senere var selvsamme Links igen i fokus med et skarpt indlæg, men den rette modtager manglede igen.

Men det skulle ikke ende 1-1.

I kampens tillægstid fik AGF et hjørnespark, som blev sendt ind lidt midt i feltet, hvor Frederik Tingager kunne sende bolden i mål til 2-1.

Derfor er AGF akkurat klar til 4. runde i pokalturneringen.

Skrevet sammen med erhvervspraktikant Rasmus Tilsted Nielsen

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

HIL

1 - 2

AGF

6'
01
Gift Links
Mål
53'
11
Saman Jalaei
Mål
90'
12
Frederik Tingager
Mål
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce