2026-08-19 22:16:00

AGF-stjerne måtte svare på rygte om Sporting

Kristian Arnstad har tidligere været sat i forbindelse med et skifte til Sporting, og det måtte AGF's nuværende anfører forholde sig til inden mødet med Benfica i Europa League-kvalifikationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Lissabon
Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

I morgen d. 20. aug 21:00

BEN

vs

AGF

Det lignede et spørgsmål, som Kristian Arnstad ikke var forberedt på.

AGF's anfører havde onsdag aften taget turen til Estadio da Luz i Lissabon for at tage del i pressemødet forud for kampen mod Benfica i Europa League-kvalifikationen.

Undervejs på pressemødet tog en portugisisk journalist mikrofonen og sendte et spørgsmål i retning af Arnstad, som handlede om noget helt andet end kampen.

Det handlede om Sporting.

Arnstad blev spurgt ind til de rygter, der har været om ham, hvor Sporting flere gange har været meldt interesseret i nordmanden.

- Hmm. Jeg mener... Ja, lød det tøvende fra Arnstad, inden at AGF-cheftræner Jakob Poulsen afbrød med en kæk bemærkning.

Artiklen fortsætter efter billedet

EL-kval -AGF-stjerne måtte svare på rygte om Sporting
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg ser frem til at høre svaret, lød det fra Jakob Poulsen, som fik flere i salen til at grine.

Men Arnstad fandt ordene frem om interessen fra Sporting, som også var der, da han som ung skiftede til Anderlecht i 2019.

- Det er mange år siden. Så jeg kan ikke rigtig huske så meget om interessen fra Sporting på det tidspunkt. Som du siger, tog jeg til Anderlecht, da jeg var 16 år, og jeg er glad for den beslutning.

- Jeg endte med at komme hertil, Danmark, i form af AGF, og jeg er virkelig glad for at være her nu som anfører.

- Vi vandt ligaen sidste år, så jeg er virkelig, virkelig glad for, hvor jeg er nu i AGF, afslutter Kristian Arnstad.

Arnstad blev også for nylig sat i forbindelse med Sporting, men forvirringen omkring oversættelsen af portugiserens spørgsmål gjorde, at nordmanden slap udenom det.

Det endte ikke med et skifte for den nu 22-årige Kristian Arnstad, som torsdag aften skal forsøge at vise sig frem mod en anden portugisisk stormagt i form af Benfica.

Der er kampstart klokken 21.00 torsdag aften.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

I morgen d. 20. aug 21:00

BEN

vs

AGF

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce