2024-08-08 15:30:00

Agger fik tilbud på Thailand-rejse

- Det er en stor chance for mig og et specielt job. Jeg føler, jeg har meget at give og tror, jeg kan påvirke dynamikken på landsholdet, siger Daniel Agger

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

FT

DAN

2 - 0

SCH

 Daniel Agger var i Thailand i forbindelse med en rejse i Liverpool-regi i juli, da han fik et opkald, som kræver lidt nærmere overvejelser, inden svaret kommer.

For i den anden ende var en mand med et specielt tilbud. Det var nyudnævnte landstræner Morten Wieghorst, der ringede for at tilbyde ham jobbet som assisterende landstræner.

- Selvfølgelig var jeg interesseret, men jeg ville gerne hjem til Danmark og sidde overfor Morten, så vi kunne tage snakken overfor hinanden, forklarer Daniel Agger, der siden ikke skulle bruge lang tid til at slå til med den nye udfordring.

Et kæmpe job
- Det er et stort job og et stort sted at være. Jeg føler, jeg har rigtig meget at give til det her hold og glæder mig til udfordringen.

- Samtidig tror jeg, at det er godt for min udvikling som træner, siger Daniel Agger, der torsdag sad i flere timer langt møde i DBU sammen med Morten Wieghorst, hvor taktiktavlen var fremme på bordet og de fik drøftet fremtidsplanerne for efteråret.

- Jeg er sikker på, jeg kan hjælpe Morten med rigtig mange ting. Og så er jeg overbevis om, jeg kan påvirke dynamikken i landsholdstruppen

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Agger fik tilbud på Thailand-rejse
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- En af de største styrker fra min egen karriere var den mentale del. Det vil også være et område, jeg vil kigge ind i på landsholdet, afslører han.

Han stoppede sidste sommer i HB Køge, et år før kontraktudløb, fordi projektet havde ændret sig i en helt anden retning end det, han blev ansat til.

HB Køge skulle spille om oprykning til Superligaen i sæson tre, men sloges i stedet for overlevelse i Nordic Bet Ligaen i den sæson, hvor Daniel Agger valgte at stoppe.

I ét år har han fulgt med fra tæt hold og er helt opdateret på, hvad der er foregået i fodboldens verden.

Daniel Agger har endnu ikke P-licens, der er den højeste træneruddannelse, men det er hensigten, at han skal starte på den, når DBU sætter næste hold i søen – formentlig i 2025.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Finder hurtigt ud af det
Han har det fint med, at aftalen er kortvarig – frem til nytår.

- Det tror jeg er godt for både Morten og mig samt for DBU.

- På den måde kan vi hurtigt finde ud af, om det er et godt match. Jeg har i hvert fald store forventninger til samarbejdet og har virkelig savnet trænergerningen.

- Skal jeg være ærlig, har jeg savnet mest at være med til kampe, hvor der står noget på spil. Hvor man kæmper om tre point. Det oplever du ikke andre steder, forklarer han.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

39-årige Daniel Agger erkender, at det bliver en anden tilgang, når det er i landsholdsregi, fordi man har spillerne så kort tid og alt skal være tilrettelagt på forhånd.

- Det kræver stor planlægning, når vi skal meget igennem på den korte tid, vi er samlet. Derfor bliver forberedelse afgørende for det arbejde, vi skal lave, påpeger han.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 1. runde

FT

DAN

2 - 0

SCH

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce