

AaB's Jakob Ahlmann var tilbage på landsholdet efter seks års fravær, da Danmark spillede landskamp mod Sverige.
Landskampen bød på mange debuter og uventede spilleminutter for flere spillere, da corona-situationen betød, at flere vanlige startere var forhindrede i at deltage i opgøret.
Og Ahlmann fik da også små ti minutter på banen mod svenskerne, hvilket han sørgede for at nyde.
- For mig var det sgu lidt emotionelt at være tilbage på landsholdet igen efter seks år. At stå der og trække i landsholdstrøjen, det havde jeg ikke forventet ville ske igen. Det er jo det ypperste, man kan opnå - at være omkring landsholdet, siger Ahlmann til AaB's hjemmeside.
Venstre backen var blandt dem, der i sidste øjeblik nåede at komme med til landskamp, hvor holdkammeraterne Lucas Andersen, Oscar Hiljemark og Jacob Rinne også var udtaget for de to landshold.
De to tidligere AaB'ere Abildgaard og Mæhle, som Ahlmann erstattede, fik desuden også spilletid i kampen, der derfor fik et flot AaB-præg.
- Det er jo en stor cadeau til AaB, at der er så mange fra klubben med, og det gør det mere specielt, at man spiller en landskamp med nogle gode kammerater, som man har spillet mange kampe med i AaB-trøjen.
- Og så er det sjovt, at det samtidig er mod et svensk hold, der har både Rinne og Oscar med. Alt i alt var det jo bare en perfekt oplevelse, siger Jakob Ahlmann.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


AaB
Venskabskampe
Sverige
Danmark


































