2021-07-01 09:21:00

Aiden McGeady forlænger med Sunderland

Den tidligere irske landsholdsspiller Aiden McGeady tager et år mere i Sunderland, selvom klubben ikke rykkede tilbage i Championship i sidste sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Sunderland glippede nok engang oprykningen til Championship, men nu er der tiltrængt gode nyheder for klubbens hårdt prøvede fans.

Sunderland har således forlænget kontrakten med rutinerede Aiden McGeady for den kommende sæson.

Den 35-årige kantspiller kom til Sunderland i 2017 og har siden spillet 133 kampe, hvor han har scoret 33 mål og leveret 30 oplæg.

Artiklen fortsætter efter billedet

League 1 -Aiden McGeady forlænger med Sunderland
Foto: Lee Smith/Actionimages/Ritzau Scanpix

Aiden McGeady har tidligere haft stor succes i Celtic, ligesom det blev til 92 landskampe for Irland. Han har også været forbi klubber som Everton og Spartak Moskva i karrieren.

- Vi kender alle sammen ambitionerne for næste sæson, og jeg har ikke lagt skjul på, at jeg vil være en del af holdet, som rykker op igen. Mit fokus er at spille og præstere for Sunderland så længe, jeg kan, siger McGeady.

Sunderland kan se frem til endnu en sæson i League 1 efter et nederlag til Lincoln i playoff-semifinalerne i sidste sæson.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce