Forventningerne var store, men Ajax blev ikke stedet, hvor Hassane Bandé fik sit gennembrud, så det jagter han nu i Frankrig.
Turen går til Amiens, som torsdag har præsenteret Bandé som nyt medlem af truppen på en kontrakt til 2025.
Ajax købte Hassane Bandé i Mechelen i 2018, efter offensivspilleren trods sin unge alder havde scoret 12 mål i 27 førsteholdskampe for belgierne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bandé kostede angiveligt Ajax omkring 60 millioner kroner, men han nåede aldrig at få førsteholdsdebut i Amsterdam.
Amiens ligger i øjeblikket på andenpladsen i den næstbedste række i Frankrig.