FC Barcelona udvikler mange talentfulde spillere, men ikke alle bliver forløst i Barca-trøjen.
Måske bliver Eloi Gomez Saus et eksempel på det.
Den 16-årige midtbanespiller har markeret sig i flere ungdomsturneringer og har spillet på Spaniens U16-landshold, men nu peger pilen mod Amsterdam.
De Telegraaf rapporterer i hvert fald, at Eloi Gomez Saus ikke har ønsket at forlænge sin aftale med Barcelona og nu er nået til enighed med Ajax om en treårig kontrakt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge den hollandske avis mangler blot det sidste papirarbejde, før skiftet kan blive en realitet.
Eloi Gomez Saus ventes at blive en del af Ajax U17-mandskab i første omgang.
Ajax skulle derudover være interesseret i forsvarstalentet Marvyn Muzungu fra Auxerre, der for nylig var til prøvetræning i klubben.

Ajax
Barcelona
Æresdivisionen























