Ajax skal i de kommende tre år hjælpe Sharjah FC fra de Forenede Arabiske Emirater med at udvikle sit akademi.
Det oplyser Ajax på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at Ajax udvider sit netværk af internationale samarbejdspartnere, som i forvejen tæller Guangzhou i Kina, Sagan Tosu i Japan og Sydney FC i Australien.
Ajax skal i samarbejdet med Sharjah FC således være ansvarlig for koordineringen af det arabiske akademi med udstationeret personale fra Amsterdam, som blandt andet omfatter personel fra scouting- og talentudviklingsafdelingerne.
Sharjah FC blev mestre i sin liga sidste sæson.
Parterne har option på yderligere et år i sin samarbejdsaftale.


Ajax
Sharjah Cultural Club
Æresdivisionen
1. Division





























