






Det kører på ingen måde på skinner for Ajax, der før søndagens opgør mod PSV var uden sejr i hele ni kampe.
Det startede imidlertid godt for Anton Gaaei og co., der noget overraskende kunne gå til halvleg med en 2-1-føring. Det lignede derfor oprejsning for den hollandske storklub, men så gik det endnu engang galt.
Kort inde i anden halvleg bragte Luuk de Jong balance i regnskabet, da han kom først på en retur i feltet, og allerede fire minutter senere snuppede PSV føringen, da Ismael Saibari slap alene igennem og sendte den ind bag Diant Ramaj i Ajax-buret.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed var Ajax endnu engang i knæ, og efter en time forværrede Hirving Lozano krisen, da han kom foran Anton Gaaei i feltet og sparkede kuglen i kassen.
PSV og Lozano var dog ikke færdige med at score. Efter 72 minutter sendte mexicaneren sin tredje scoring i kassen, og det begyndte mere og mere at ligne en ydmygelse af Ajax-mandskabet.
Gaaei og co. formåede dog at holde buret rent i den resterende del af kampen, og det endte dermed med et knusende 2-5-nederlag til Ajax, der fortsat agerer bundprop i Æresdivisionen.

Ajax
PSV Eindhoven
Æresdivisionen























