Egyptiske Al Ahly formåede lørdag at slå amerikanske Seattle Sounders i kvartfinalen ved VM for klubhold, og det betyder, at hovedstadsklubben møder Real Madrid i semifinalen onsdag.
Det bliver en svær opgave for de afrikanske mestre, men Al Ahly vil gøre alt i jagten på en finaleplads.
Det siger den 28-årige angriber Mahmoud Kahraba ifølge mediet Al-Ahram.
- Vi skal møde det bedste hold i verden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men intet er umuligt, og vi vil gøre vores bedste mod Real Madrid, og vi håber at vinde kampen og nå finalen.
Det er tredje gang i streg, at Al Ahly deltager ved Klub-VM. Tre gange, i 2006, 2020 og 2021, har egypterne vundet bronzemedaljer.
Real Madrid har vundet klub-VM fire gange.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar