


Bølgerne gik højt mellem Massimiliano Allegri og Cesc Fabregas i slutningen af Serie A-opgøret mellem AC Milan og Como.
Og de to kamphaner var ikke færdige med hinanden, da slutfløjtet lød.
Flere italienske medier - heriblandt Corriere della Serra - beretter, at Allegri gav Fabregas en verbal opsang, da de to cheftrænere stødte på hinanden på vej ind og ud af presserummet på San Siro.
- Du er et barn, der lige er begyndt at træne, lød det angiveligt fra Allegri, der var ekstremt oprevet over situationen, hvor Fabregas rev i Alexis Saelemaekers ved sidelinjen.
Netop den hændelse lagde Fabregas sig fladt ned omkring og undskyldte for efter 1-1-kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det fik dog ikke Allegri til at holde sig tilbage, da han stillede op til interview på tv.
- Der var frispark. Hvis jeg ikke tager fejl, var Saelemaekers på vej i en omstilling og blev revet i af en fra bænken. Jeg tror, det var Fabregas.
- Han har undskyldt? Fint, men næste gang en spiller løber langs linjen, så laver jeg også en glidende tackling og løber ind på banen, sagde AC Milan-træneren vredt.

AC Milan
Como
Serie A
























