FC Midtjylland har knækket Sturm Graz, Nottingham Forest, Maccabi og Celtic, men nu venter den hidtil største udfordring i Europa League.
Serie A’s tophold i form af AS Roma byder op til dans på Stadio Olimpico, og Mike Tullberg har kæmpe respekt for modstanderen.
- Vi er et godt sted og har alt at vinde i denne kamp. Vi føler selv, at vi har lagt en plan, der giver os mulighed for at få point, men vi ved også godt, at hvis vi spiller en kamp i Rom ti gange, så er det måske en eller to gange, hvor vi kan tage noget med.
- Så vi skal bare sørge for, at vi rammer en af de kampe, siger Tullberg forud for opgøret.
FCM har allerede hentet 12 point og er så godt som sikret top-24 i Europa League.
Næste mål er derfor at ende i top-8, hvilket for et år siden krævede 14 point.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kan man lade være med at kigge på den slags og de videre perspektiver?
- Jeg tror ikke, at spillerne kan lade være, og det er heller ikke sikkert med andre i klubben, men jeg kan godt lade være, siger Tullberg til Bold.
- Jeg har da fået at vide, at med 12 point bør vi være sikret top-24, men vi har kun spillet fire ud af otte kampe, så jeg tager det stadig kamp for kamp.
- Så er det klart, hvis vi når derhen, hvor vi med en sejr eller uafgjort kan komme i top-8, så kigger vi på det, men der er jeg slet ikke endnu.
Kampstart i Rom er klokken 18.45.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC Midtjylland
Europa League




































