Onsdag aften kunne Lyngby meddele, at klubben var formaliteter fra at hente islandske Alfred Finnbogason på en etårig aftale.
Den tidligere Bundesliga-bomber manglede blot at bestå sit lægetjek og underskrive aftalen. De formaliteter er nu på plads, derfor er Finnbogason officielt Lyngby-spiller.
Tilgangen bringer stor glæde i Lyngby.
- Alfred er en klar forstærkning til truppen, som kommer til at være en vigtig brik for os i 3F Superligaen siger en glad fodboldchef Nicas Kjeldsen og fortsætter:
- Alfred har en masse rutine fra flere af de største ligaer i Europa samt det islandske landshold, og det siger selv, at han kan bidrage med noget ekstra, når han kommer i kampform. Heldigvis har Alfred allerede et stort kendskab til truppen og omklædningrummet efter at have tilbragt tre uger på træningsbanen herude henover sommeren.
- Med sin rutine og sine kvaliteter kan Alfred gå ind og blive en af lederne på holdet. Han er en fantastisk fyr både på- og uden for kridtstregerne, som vi glæder os til at få gavn af i jagten på overlevelse i 3F Superligaen, afslutter Kjeldsen i pressemeddelelsen.
Alfred Finnbogason kommer til Lyngby på en fri transfer, han forlod tidligere Bundesliga-klubben Augsburg. Den 33-årige angriber har 115 kampe Bundesliga-kampe på CV’et. Det er blevet til 37 scoringer i den bedste tyske række.
— Lyngby Boldklub (@LyngbyBoldklub) September 1, 2022

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga




























