Japhet Sery Larsen har fået fremtiden på plads.
Han har i den seneste tid været sat i forbindelse med Philadelphia Union, og nu er der sket en udvikling.
Som Bold forstår det, har den danske midtstopper bestået sit lægetjek og fået de sidste detaljer på plads med Philadelphia Union. Han har derfor skrevet under på en kontrakt med amerikanerne.
I sidste uge oplyste Brann, at man havde givet Sery Larsen lov til at forhandle med en ny klub. Han skulle derfor ikke med Brann på træningslejr.
I stedet har Sery Larsen brugt tiden på at blive enig med Philadelphia Union, og det er man nu lykkedes med.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge Bold oplysninger har Philadelphia Union været ude efter Sery Larsen i længere tid. Allerede i sommer forsøgte MLS-klubben, men blev afvist.
Men denne gang lykkedes det, og derfor vil Sery Larsen inden længe blive præsenteret som ny Philadelphia Union-spiller i en handel, som vil sende lidt over seks millioner kroner til Brann.
25-årige Japhet Sery Larsen har været i Brann siden 2023, hvor han udviklede sig til en profil.
Nu skal han forsøge at gøre det samme i Major League Soccer.


Brann
Philadelphia Union
Major League Soccer


































