Julian Alvarez har i løbet af sommeren været sat i forbindelse med et skifte til FC Barcelona.
Den argentinske angriber er dog fortsat at finde i Atlético Madrid, og søndag aften var han for første gang i denne sæson tilbage på klubbens hjemmebane.
Alvarez blev skiftet ind efter 66 minutter af opgøret mod Villarreal, hvor han blev mødt af buh-råb fra Atletico-fansene – noget han også blev mødt af både inden kampen og efterfølgende.
Klubbens cheftræner, Diego Simeone, blev efter kampen spurgt ind til situationen omkring Alvarez.
- Jeg er ikke her for at give råd. Jeg skal fokusere på mit arbejde og gøre mit bedste på banen. Hvis vi vil vinde en titel, skal vi stå sammen og have angribere på højeste niveau. Vi er alle nødt til at arbejde sammen om det, siger Simeone ifølge Goal.
Julian Alvarez gik efter slutfløjt direkte i omklædningsrummet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var ifølge Diego Simeone klubbens beslutning.
- Folk i klubben fortalte mig, at det var klubbens beslutning, at han ikke skulle gå hen til tribunerne og fansene.
- De ville holde ham væk fra dem og adskille ham fra resten af holdet, så han i stedet kunne gå direkte i omklædningsrummet.
Det nytter ikke noget, at fansene er på nakken af klubbens egne spillere, mener Simeone.
- Vi er nødt til at stå sammen. Når vi gør det, kan vi opnå store ting. Vi har brug for angribere, og dem har vi. Derfor skal vi passe godt på dem.
26-årige Julian Alvarez har kontrakt til 2030 i Atletico Madrid.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
Atletico Madrid
La Liga


























