AMC: Burde have vundet et mesterskab

En række profiler har stillet støvlerne på hylden denne sommer. bold.dk har snakket med nogle af dem om karrieren og fremtiden.

Den 38-årige forsvarsspiller Anders Møller Christensen har indstillet sin aktive karriere denne sommer og overvejer nu at gå trænervejen.

Han kan se tilbage på en karriere, der førte ham forbi Næstved, Gent, Esbjerg, OB og Roskilde samt indbragte ham seks A-landskampe og samt ni ligalandsholdskampe.

Hvem er egentlig ‘din’ klub - Næstved, som du startede hos, OB, som du spillede lang tid hos eller hvem regner du som din klub?

- Det er sgu et godt spørgsmål. I alle mine klubber har jeg fuldført mine kontrakter og ikke gået før tid eller noget som helst. Jeg føler lidt for hver af klubberne, men selvfølgelig var jeg i OB i otte år, og det er lang tid, så jeg føler meget for OB. Jeg bor også i Odense stadigvæk, så hvis jeg skal vælge én klub, så bliver det OB. Det var også der, min karriere for alvor tog fat. Det var der, jeg kom med på landsholdet, og vi kæmpede med om mesterskabet.

Du tog fra Næstved til Belgien og Gent som 22-årig - var det en tilfældighed, at du havnede der eller hvordan?

- Det var en agent, som kontakte mig og spurgte om jeg havde interesse i at komme derned og prøvetræne. Det kunne være sjovt, så jeg tog af sted, og efter halvanden uges tid skrev vi kontrakt, og så spillede jeg stort set fast derfra.

- Det var en stor oplevelse at spille dernede. Vi trænede meget hårdere, end jeg havde været vant til, så jeg var fuldstændigt smadret i den første periode. Vi endte også som nummer tre i min første sæson - og fire og fem i de to næste, og det var naturligvis meget stort for mig. Jeg lærte utroligt meget dernede, især af Trond Sollied, som var der i den første sæson.

- Vi spillede mange spændende kampe, også europæiske kampe og mange træningskampe mod franske og hollandske hold.

 Ja, I mødte blandt andet Paris SG (0-0 og 1-7 i 2001, red) og Ajax (0-6 0-3 i 2000, red) i nogle europæiske kampe, hvor I fik nogle ordentlige stryg - var du med i de kampe?

- Jeg var ikke med mod Paris, men jeg var med mod Ajax, og det var sgu ikke så sjovt. Jesper Grønkjær var med for Ajax og scorede, og der var stor forskel på hollandske og belgiske hold dengang. Ajax var rigtigt, rigtigt gode, og forskellen på dem og Gent var noget større, end den er i dag. Det var ikke så sjovt at tabe så stort, men det var lærerigt.

Du forlod Gent og tog til Esbjerg i 2003, hvorfor?

- Gent hentede en belgisk landsholdsspiller til min plads, og jeg røg en del på bænken. Og så kom Esbjerg på banen, og jeg synes, det lød meget spændende med det, som de skulle i gang med. Der var også muligheder for mig andre steder i udlandet, men jeg havde nogle gode snakke med Ove Pedersen, og jeg følte, at Esbjerg var den bedste mulighed for mig i forhold til den tillid, som Ove gav udtryk for at have til mig.

Og det blev så i Esbjerg, at du for alvor slog dit navn fast over for fodbold-Danmark?

- Ja, jeg nåede lidt Superliga-kampe i Næstved som 17-18-årig, men spillede ellers mest 1. division der. I Esbjerg kom jeg til og spillede fast i en periode, hvor det gik rigtigt godt og var rigtigt sjovt. Vi spillede med om guldet i en sæson og vandt 6-1 på Brøndby Stadion i en forårspremiere. Det var lidt en vild og god tid.

Alligevel tog du videre til OB, var det et skridt op?

- Ja, det var det helt sikkert. OB har altid været en stor klub, og jeg så det som et klart skridt op i min karriere.

I var også meget tæt på mesterskabet i nogle af dine år i OB - men hvorfor vandt i aldrig?

- Det er et godt spørgsmål, men svaret er nok bare desværre, at vi ikke var gode nok, når det virkelig gjaldt.

Men burde I ikke have vundet mindst ét mesterskab i den periode?

- Jo, det synes vi jo selv at vi burde. Vi havde et rigtigt godt hold, og hvis man ser på vores pointantal den bedste af sæsoner (69 point i 2008/09, red), så havde det i mange andre sæsoner været nok til mesterskabet, men FCK var bare for stærke i den periode.

Du nåede desuden at tabe en pokalfinale med Esbjerg og vinde en med OB, hvor du ikke var med i truppen?

- Ja, jeg tog med til finalen og var klar til at spille, men kom ikke med i den endelig trup, da jeg havde spillet længe på grund af et træthedsbrud. Det var fair nok.

Det er lidt en del af historien om din karriere - mange andenpladser og lige-ved-og-næsten-oplevelser...

- Ja, desværre.

Men du nåede trods alt 351 Superliga-kampe - 10. flest af alle. Det tæller vel for noget?

- Ja, det gør det helt sikkert. Jeg er glad og stolt over at have spillet så mange kampe og endda ogå været anfører i et par af klubberne.

Hvad med ‘bisselisten’ - hvad nummer tror du, at du er på den?

- Haha, det jeg sgu ikke. Jeg kan kun huske, at jeg fik lidt mange kort i min første sæson i Belgien, men i Danmark ved jeg det ikke.

Var de danske dommere for hårde ved dig?

- Nej, det synes jeg egentlig ikke. Jeg spillede jo en position, hvor man får lidt mange kort, men jeg synes ikke, jeg er blevet specielt hårdt behandlet.

Du er også ‘kun’ nummer ti på bisselisten med 47 gule og fem røde - men det vel ok?

- Fem røde, hold da op. Nå, jeg fik vist også lidt mange af dem en overgang, men sådan er det jo. Men ellers er det gult i hver syvende kamp cirka, og det synes jeg ikke er så slemt, når man tænker på, at man i forsvaret nogle gange er nødt til at rive lidt i trøjen eller lave et professionelt frispark.

Læs med igen fredag, når Anders Møller Christensen fremhæver sin bedste medspillere i karrieren, den mest besværlige modspiller og snakker om op- og nedture i forbindelse med sin ti på landsholdet.

mikael@bold.dk