Orange County vinker farvel til Morten Karlsen.
Det amerikanske USL Championship-hold bekræfter tirsdag, at den danske træner er blevet solgt til Lyngby.
I den forbindelse fortæller klubbens sportslige ansvarlige, Peter Nugent, at Karlsen havde en drøm om at blive træner i 3F Superligaen.
- Jeg vil gerne takke Morten for det, han har gjort for Orange County. Som klub har vores mål altid været at hjælpe vores spillere med at vise deres niveau, så de kan realisere deres drømme om at konkurrere på højeste niveau i Europa, og det gælder også for vores trænerstab.
- Det, Morten opnåede sidste år, da han førte klubben til en andenplads i den regulære sæson og semifinalen i konferencen, tiltrak sig opmærksomhed fra en række klubber.
- Selv om vi er kede af at se ham forlade klubben, er vi glade for at se ham stå i spidsen for et hold i den bedste danske række, hvilket altid har været en drøm for ham. Vi ønsker ham alt det bedste i hans nye rolle og ser frem til at følge hans fortsatte succes, siger Peter Nugent til klubbens hjemmeside.
Karlsen blev ansat i Orange County som assistent i februar 2023, inden han i november 2023 blev permanent cheftræner.
Han har en fortid som ungdomstræner for FC Nordsjælland. Derudover har han været cheftræner for HB Køge, ligesom han også har været assistenttræner i AGF, inden turen gik til USA.
Som spiller var 45-årige Karlsen forbi klubber som FC Nordsjælland, Zwolle og HB Køge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Orange County SC
3F Superliga























