Onsdag aften lykkedes Real Madrid med at spille sig videre til kvartfinalerne i Champions League.
Det krævede dog 120 minutters fodbold og en efterfølgende straffesparkskonkurrence mod bysbørnene fra Atletico.
Allerede lørdag aften klokken 18:30 går det så løs igen for Los Blancos, der gæster Villarreal i den spanske La Liga.
Men Carlo Ancelotti mener ikke, at spillertruppen har fået den nødvendige hvile inden opgøret. Det giver cheftræneren udtryk for på pressemødet forud for kampen.
- Jeg forstår ikke, hvorfor denne kamp er planlagt til lørdag klokken 18:30, når vi spillede onsdag klokken 21:00. Der skal minimum være 72 timer mellem kampene, men det kan vi ikke engang klare.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Og der er ikke engang noget, som vi kan gøre ved det. Jeg forstår intet af det her, siger han og fortsætter:
- Det vigtigste, som er restitution for spillerne, bliver slet ikke prioriteret. De tænker kun på tv-rettigheder og penge. Det er den højeste prioritet.
- Man risikerer en masse skader. Spillerne er det sidste, som de tænker på. Det er bare min mening, siger Ancelotti ifølge Football Espana.
Real Madrid indtager i skrivende stund andenpladsen i La Liga – a point med ærkerivalerne fra Barcelona.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Real Madrid
La Liga



























