



AGF’s anfører Nicolai Poulsen bragte sindene i kog, da han tæt på slutfløjt i AGF-Viborg-opgøret hånede Younes Bakiz for det brændte straffespark på Jesper Hansen.
Han var dog langt fra den eneste, der var helt oppe og ringe i slutminutterne af opgøret, som sluttede 1-1.
Også holdkammerat Mikael Anderson havde en høj puls, og da dommer Peter Kjærsgaard fløjtede af, spurtede Anderson rundt og råbte og skreg. Undervejs tumlede han ind i dommer Kjærsgaard, som langede et gult kort ud til midtbanespilleren.
Anderson søgte siden mod omklædningsrummet, men på vejen sparkede han så hårdt til tv-produktionsselskabet NEP’s mikrofon, at den gik i stykker.
- Det var ikke muligt at reparere den. Og det er en forholdsvis dyr mikrofon, som står nede ved sidelinjen og skal opfange en masse lyd fra spillere og trænere undervejs i kampene.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I alt koster det ca. 20.000 kroner at anskaffe nyt udstyr, siger Michael Borup til bold.dk
Han er chef for NEP’s fodboldproduktioner og sad selv bag knapperne i den såkaldte OB-vogn og producerede kampen til Viaplay, da Mikael Anderson var i det røde felt og sparkede mikrofonen i stykker.
- Jeg tænkte ‘den er ikke billig, Mikael’, griner Michael Borup, inden han vender tilbage til den mere seriøse side af sagen:
- AGF har været meget fair i denne sag og henvendte sig lynhurtigt til os efter episoden og sagde, at vi bare skulle sende en regning på det ødelagte udstyr. Så det har vi gjort nu, siger Borup.
Se episoden med Anderson øverst i artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
3F Superliga



































