Angers og Bordeaux er blevet tvangsnedrykket til den næstbedste franske fodboldrække, Ligue 2.
Afgørelsen om tvangsnedrykning er blevet truffet af DNCG, som er det organ, der har ansvaret for at kontrollere de franske klubbers økonomi.
Ifølge DNCG er Angers blevet nedrykket på grund af såkaldte økonomiske uregelmæssigheder, men Angers' ejer, Said Chabane, har ifølge franske L'Equipe sagt, at han ikke er nervøs for, hvorvidt afgørelsen bliver omstødt, da han blot mener, nedrykningen er blevet besluttet, da DNCG manglede et dokument i første omgang.
- Det her er en almindelig procedure, og der er ingen grund til bekymring, siger Chabane ifølge mediet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Beslutningen om at tvangsnedrykke Bordeaux skyldes, at klubbens ejere samt investeringsselskabet King Street ikke længere poste penge i klubben, hvorfor klubben røg under administration.
Siden da har den tidligere Lille-ejer Gerard Lopez forsøgt at overtage klubben, men på grund af sagen med DNCG er overtagelsen endnu ikke blevet gennemført.
Derfor meddeler Bordeaux, at klubben vil anke sagen, så overtagelsen kan blive gennemført og tvangsnedrykningen dermed kan undgås.

Bordeaux
Angers
Ligue 1
























