Et velkendt ansigt er tilbage i Ringkøbing. Angriberen Kenneth Lund er igen at finde i klubben, som han har skrevet en et-årig kontrakt med.
Lund har senest slået sine folder i Varde, men er nu tilbage i Ringkøbing, hvor han glæder sig til at prøve kræfter med 2. division.
- Jeg tror meget på Ringkøbing IF’s projekt, og jeg glæder mig til at prøve mig selv af på et højere niveau i 2. division, siger han til klubbens hjemmeside.
- Fansene kan forvente, den spiller de kender, som fighter hele vejen igennem kombineret med en god portion hurtighed, og så er jeg blevet bedre foran mål i Varde, hvor jeg også har fået mere erfaring med.
Kenneth Lund står i forvejen noteret for 25 kampe og seks mål for Ringkøbing.


Ringkøbing
CampoBet 2. division































