2026-02-04 07:58:04

Ansigtsgenkendelse kommer til alle Superliga-stadioner

Ansigtsgenkendelse bliver fremover en fast del på alle Superliga-stadioner. 11 ud af 12 klubber er allerede klar til at tage teknologien i brug fra weekenden. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

AGF

2 - 1

OB

2026 byder på et nyt tiltag i 3F Superligaen. 

Divisionsforeningen meddeler, at der indføres ansigtsgenkendelse på alle stadioner i 3F Superligaen. 

11 ud af 12 stadioner har allerede alt på plads, og derfor bliver det taget i brug allerede i weekenden. Det oplyses ikke. hvilket stadion der endnu ikke er klar til at tage ansigtsgenkendelse i brug.

Tiltaget er en del af hooliganpakken, som justitsminister Peter Hummelgaard præsenterede i efteråret. 

Tiltaget glæder Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen.  

- Det er meget tilfredsstillende, at vi nu for alvor er i gang med at rulle ansigtsgenkendelsesteknologien ud på alle stadioner i 3F Superliga. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ansigtsgenkendelse kommer til alle Superliga-stadioner
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Implementeringen af ansigtsgenkendelse er den foreløbige kulmination på en årrække med store investeringer i at styrke sikkerheden i dansk fodbold. 

- Heldigvis har vi en meget høj grad af tryghed hos tilskuerne, og langt de fleste kampe afvikles fuldstændig uden problemer – men vi vil ikke acceptere, at vi af og til ser nogle få uromagere, der forsøger at ødelægge det for de mange.

- Derfor arbejder vi hele tiden på at styrke vores sikkerhedsarbejde, og her vil ansigtsteknologien – suppleret af andre tiltag – gøre en væsentlig forskel. 

- Vi har nultolerance overfor enhver form for overtrædelse af reglerne. Kampe i 3F Superliga er en fest, og sådan skal det fortsætte med at være, siger han i en pressemeddelelse. 

FC København og Brøndby IF havde i forvejen tilladelse til at anvende ansigtsgenkendelse, og nu får de altså selskab af Superligaens ti resterende mandskaber. 

Fakta om ansigtsgenkendelsesteknologien

  • Anvendelsen af ansigtsgenkendelse er godkendt af Datatilsynet og sker i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.
  • Ansigtsgenkendelse bruges som en del af adgangskontrollen for at sikre, at personer med stadionkarantæne ikke får adgang til stadion. Det fungerer således, at der ved indgangene til stadion er kameraer, der kortvarigt sammenligner tilskuerens ansigt med billeder af personer, der er pålagt karantæne. Hvis der ikke er et match, bliver de biometriske data slettet efter få sekunder. Hvis der er et muligt match, bliver en kontrollør kontaktet og der foretages en manuel vurdering af, om tilskueren skal have adgang.
  • Ansigtsgenkendelsesteknologien anvendes til kampe i 3F Superliga, pokal- og træningskampe med deltagelse af 3F Superliga-klubber samt udvalgte UEFA-kampe.

Kilde: Divisionsforeningen

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Bold - Holdet - SL26

Gør Superligaen sjovere!

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

AGF

2 - 1

OB

Annonce

34 kommentarer

Se kommentarer
Annonce