

Tirsdag aften blev første opgør mellem Newcastle United og FC Barcelona spillet i 1/8-finalen af Champions League.
Efter en lige halvleg overtog det engelske hjemmehold initiativet i anden halvleg og scorede i 85. minut til 1-0.
Her måtte Raphinha vikariere på højre back, men brasilianeren sov i timen, da Harvey Barnes træk sig fri og sparkede bolden i mål.
Raphinha vikarierede kortvarigt, da en kramperamt Ronald Araujo var blevet sendt uden for banen af kampens dommer.
Det skete, da Araujo var endt uden for kridtstregerne i første omgang, hvor krampen indtræf. Han fik dog kravlet sig ind på banen, hvor han ville modtage behandling, men dommeren beordrede ham ud af banen igen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han blev vinket ind kort efter men nåede ikke tilbage, før Newcastle havde scoret.
Det kritiserede den uruguayanske Barca-anfører efterfølgende.
- Hvis jeg har kramper, kan jeg gå tilbage på banen stående eller kravlende. Jeg forstår ikke dommerens beslutning. Han sendte mig ud af banen igen. Så kunne jeg ikke komme ind i straffesparksfeltet. Jeg forstår ikke dommerens beslutning, siger Ronald Araujo ifølge Mundo Deportivo.
Der er returkamp næste onsdag.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Newcastle
Barcelona
Champions League



































