La Liga -Araujo undskylder for Las Palmas-fiasko
2017-01-27 09:40:01
Foto: Getty Images

Araujo undskylder for Las Palmas-fiasko

Sergio Araujo undskylder nu for, at han ikke har præsteret for Las Palmas de seneste halvandet år. Han er nu udlejet til AEK Athen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den argentinske angriber Sergio Araujo blev som ung betragtet som af de nye stjerneskud i argentinsk fodbold. Han blev udlejet fra Boca Juniors til Barcelona, hvor han spillede på klubbens andethold, men han slog ikke for alvor til.

I 2014/2015 var han så tilbage i Spanien, hos Las Palmas, hvor han som lejesvend scorede 23 gange i 39 kampe i den næstbedste række. Det fik Las Palmas til at købe den nu 24-årige angriber, der siden dog ikke har haft den store succes.

Han er nu blevet udlejet til AEK Athen og erkender, at de seneste halvandet år i Las Palmas har været en fiasko.

- De seneste halvandet år har været en fiasko, og jeg tror det var bedst for mig at forlade klubben. Jeg undskylder for ikke at have leveret 100 procent i La Liga, og for min attitude uden for banen, siger Araujo ifølge Marca.

- Jeg er ked af at forlade klubben. Jeg forlader min familie. Mange har hjulpet mig meget. Præsident Miguel Angel Ramirez har sagt, at han vil have, jeg kommer tilbage i juli. Jeg håber, at jeg kan vende tilbage, men jeg ved også, det ikke kun afhænger af mig.

I denne sæsons La Liga har Araujo fået fem starter og seks indhop. Han har scoret to gange.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce