


Liverpool tabte tirsdag aften til bundproppen i Premier League.
Wolverhampton har fået en lille renæssance på det seneste, og det gik altså udover Liverpool. Wolves havde ikke mange chancer, men de var til gengæld effektive.
Det samme kan man ikke sige om gæsterne fra Merseyside, som havde meget boldbesiddelse og mange afslutninger.
At det ikke resulterer i tre- eller ét point ærgrer Arne Slot.
- Hvordan skal jeg opsummere det? Den samme gamle historie. For nylig har vi scoret mange gange på dødbolde. Men det, der ikke har ændret sig i de sidste fem, seks, syv kampe, er, at vi kæmper og finder det meget svært at score på de chancer, vi skaber i åbent spil. Ikke så mange, som jeg gerne ville have, med al den boldbesiddelse, vi har, men nok og langt mere end det andet hold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men slutresultatet er, at vi scorer et, og de scorer to, og faktisk endnu en gang i forlænget spilletid, så det opsummerer vores sæson igen i denne kamp.
- Vi har langt mere boldbesiddelse end det andet hold. Vi skabte mange flere chancer fra åbent spil end det andet hold. Men fra åbent spil kæmper vi med at score. For nylig scorede vi mange på dødbolde. I dag havde vi igen mange dødbolde, siger Arne Slot ifølge Sky Sports.
På fredag møder de to hold hinanden igen på samme bane. Denne gang gælder det en 1/8-finale i FA Cup

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Liverpool
Premier League



































